Om foreningen

Pap & Drager blev etableret i marts 2023 som forening. Vi er en frivilligt drevet non-profit brætspilsforening placeret i hjertet af Fredericia, som fokuserer på alt det smukke ved brætspil, figurspil, pen’n’paper rollespil og kortspil.

Formål og vision

Vi tror på, at brætspil som medie har nogle unikke egenskaber til at samle folk på tværs af deres baggrund. 

I en moderne tidsalder, hvor mere og mere underholdning udføres digitalt, er der noget dejligt nærkommende og tilstedeværende ved at sidde samlet rundt om et bord, og have en analog oplevelse, hvor dine medspillere er det centrale i oplevelsen.

I Pap & Drager gør vi meget ud af at alle skal føle sig velkomne i klubben, da vi ønsker at sprede vores glæde for spil ud til alle der kunne være interesseret.

Indslag fra klubben

I 2024 blev der lavet et kort indslag om foreningen af DanmarkCTV. Her kan du se lidt mere til medlemmerne og ideen bag foreningen. (ps: optagelserne er fra vores tidligere lokation)

Find os på kulturkasernen

Find os på kulturkasernen, hvor vi deler lokaler med Fredericia e-sport.